Slottet

Parken

Ledreborg slot

Parken

Efter en generøs bevilling fra Fonden Realdania udarbejdede Schønherr Landskab i 2004 en plan for genskabelse og fornyelse af Barokhaven på Ledreborg Slot. I samarbejde med F. J. Poulsens Anlægsgartneri blev projektet gennemført fra efteråret 2004 til foråret 2007. Den 17. maj 2007 indviede Hendes Majestæt Dronningen og Prinsgemalen den nyrenoverede Ledreborg Slotspark.

Parken er åben for publikum hele året mod et lille gebyr på 25,00 kr, så tag familien og/eller vennerne under armen og få nogle dejlige sanseindtryk i den flotte park og se det restaurerede barokanlæg eller tag en rask travetur i de tilstødende skove.